Når du vælger Europrint som samarbejdspartner, råder vi dig altid til at tænke miljø og bæredygtighed ind i produktionen af din tryksag. Vi hjælper dig med at finde den løsning, der er optimal for dig og for miljøet.
For os handler det om, at vi alle har et økonomisk, socialt, etisk og økologisk ansvar. Når vi bidrager til en mere bæredygtig produktion – bidrager vi til et renere miljø. Fordi vi på den måde tilgodeser vores efterkommere, synes vi faktisk, valget er nemt. Det handler om omtanke.
Vi producerer din tryksag 100 % klima-neutralt
– Det gør vi, fordi vores samarbejdspartnere igennem de seneste år har investeret i de nyeste teknologier, der reducerer energiforbrug og emissioner markant – og som sikrer en bæredygtig udnyttelse af energi og råstoffer. Det betyder helt konkret, at vi sparer på energi, materialer og kemikalier – og på den måde undgår spild i produktionen.
Både hos os og vores leverandører er det miljømæssige engagement højt prioriteret. Vi tilbyder derfor at producere dine tryksager på miljøcertificeret og miljømærket papir. På den måde er du med til at sende et stærkt signal og til direkte at støtte de skovbrug, der har valgt at drive skove med respekt for mennesker og natur. Valget er dit.
Europrint støtter op om følgende initiativer:
Blomsten er det europæiske miljømærke. Det blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen – og Danmark har været engageret fra starten. Papir, som er mærket med Blomsten opfylder EU’s skrappe miljøkrav, tager hensyn til din sundhed og er af god kvalitet. Følger du linket, kan du læse mere om Blomsten som den nemme og sikre løsning, når du vil købe grønt.
PEFC Danmark har siden 1999 stået for udvikling, administration og vedligeholdelse af det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. Den juridiske forening har et dybfølt engagement i bæredygtig skovdrift og sporbarhed af træprodukter. Et engagement, der oprindeligt bunder i ønsket om at beskytte regnskoven mod rydninger og ulovlige hugster. Hos PEFC Danmark kan du læse mere om certificering af bæredygtig skovdrift i Nordamerika og Europa.
FSC er den eneste globale mærkningsordning med skovstandarder, som har opbakning fra de sociale og grønne NGO’er. Når du vælger FSC-certificeret papir, er du med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, træet kommer fra. Her får du et indblik i 5 gode grunde til, at du skal vælge FSC-mærkede produkter.